Stærk treenighed i det midtjyske

De tre midtjyske forsyningsselskaber Ikast Værkerne, MES i Brande og Grindsted El- og Varmeværk (GEV) har etableret samarbejdet ForsyningsIT til at optimere driftssikkerheden. TNI Partner er en proaktiv samarbejdspartner og medspiller på udviklingen af det fælles it-samarbejde.

Nøgleordet bag ForsyningsIT er synergi. De tre midtjyske forsyningsselskaber tæller ”kun” omkring 70.000 installationer i forsyningerne omkring Grindsted, Brande og Ikast. Med ForsyningsIT er der skabt en robust it-platform og stærke kommunikationsforbindelser mellem selskabernes datacentre.

Alle tre forsyningsselskaber trækker på samme netværk og samme servere (som fysisk er placeret i Grindsted) gennem en fiberring med redundans. Fiberringen er etableret mellem Grindsted, Brande
Ikast, Holstebro, Ringkøbing og Skjern. Den giver alternative veje, hvis et fiberkabel skulle blive gravet over eller ødelagt på anden vis.

Hos ForsyningsIT er der ikke blot etableret sikre netforbindelser, men også en effektiv back up-løsning, der fysisk findes hos Ikast Værkerne. Driftssikkerhed og sikkerhed for alle indkomne data er væsentlige faktorer for ForsyningsIT, der har kørt med fuld oppetid og ingen it-nedbrud siden etableringen.

TNI Partner har været på banen de sidste seks år, hvoraf de seneste tre år har været i sammenhæng med den etablerede fiberring. IT- og afregningsansvarlig Peter Lennard Larsen fra ForsyningsIT giver TNI Partner følgende skudsmål:

– Vi har et rigtigt godt samarbejde med TNI Partner. Der er ikke tale om et traditionelt kunde- og leverandørforhold, men et ægte partnerskab, hvor vi gensidigt hjælper hinanden. Vi har en god kommunikation på telefon og mail og mødes på månedlig basis for at diskutere løbende drift og nye it-projekter. De forstår vores behov og reagerer hurtigt, hvis der opstår afvigelser i dataflowet eller driften ikke kører som planlagt.

Ifølge Peter Lennard Larsen har ForsyningsIT medført mange forretningsmæssige fordele for de tre forsyningsselskaber. De er alle blevet mindre sårbare, ensrettet mod hinanden (på it-driften) og har løftet kvalitets- og serviceniveauet over for brugere og samarbejdspartnere·

– Vi har dækket os godt af på it-fronten. Hver især er selskaberne for små til at køre denne it-platform, men sammen er vi stærkere. Der er kommet mere spillerum til at udvikle løsningerne, og vi kan hjælpe hinanden ved fravær på grund af sygdom, ferie eller kursus. Hos TNI Partner trækker vi på deres ekspertise inden for hardware, servere, hosting og netværk – og for os er det sundt at have en god ekstern partner, fortæller Peter Lennard Larsen fra ForsyningsIT.

Peter Lennard Larsen er IT- og afregningsansvarlig hos ForsyningsIT, der binder de tre forsynings-selskaber GEV i Grindsted, MES i Brande og Ikast Værkerne sammen på it-fronten. Han glæder sig over samarbejdet med TNI Partner, der sikrer driftssikkerhed, udvikling og fremdrift i alle selskaber.